Historie

DanFiber A/S blev grundlagt i 1989 med henblik på at udvikle samarbejdet mellem kommuner/fælleskommunale affaldsselskaber, private genbrugsvirksomheder og private papirfabrikker og samtidig øge genbrugsprocenten af affaldspapir til det maksimale.

 

Efter en årrække at have haft succes med papirafsætningen, besluttede en række nye investorer at danne søsterselskabet DanBørs A/S, som blev en realitet i 1998. DanBørs skal afsætte andre genanvendelige affaldsfraktioner, og varetager i dag salg af glas og flasker, letjern, forbrændingsjern, plast, elektroskrot, dæk, impr. træ, farligt affald, rent træ samt slam og vi stopper ikke her, nye fraktioner er under forberedelse. Dette selskab blev udskilt pr. 1/1-2012, men vi har fortsat et tæt samarbejde.

 

Det vigtigste er købmandskab under miljømæssige, etiske og moralsk rigtige betingelser. Det betyder, at vi ikke bare kan sælge uden samtidig at sikre os, at miljøet ikke lider overlast i en senere fase. Som den centrale organisation er vi sat til at vogte miljøet, etikken, afsætningen og økonomien på vegne af vore leverandører.

I fællesskab udgør de to selskaber en enhed, som er en stærk platform for afsætning af alle former for genanvendeligt affald. Dette sammen med en målrettet IT-strategi udgør en fremtidssikret løsning for leverandører og kunder.

Til forside
Usename:
Password:

DanFiber A/S  |  Rosenkæret 13, 2. sal, 2860 Søborg  |  Tlf. 39 53 53 00  |  E-mail danfiber@danfiber.dk  |  CVR 13591377